DSV Frø Danmark A/S

Årets avler 2016 Vest

Thomas Eggertsen, ”Krumstrup”, Krumstrupvej 10, 5750 Ringe

 

Thomas Eggertsen er en omhyggelig frøavler, der altid har velpassede marker. Han dyrker alm. rajgræs, diploid - plænetype, og har de sidste år haft sorten Turfgold.

Thomas har altid et fint udlæg og det passes omhyggeligt frem til høst. Han yder gerne en ekstra indsats af hensyn til en god kvalitet.

Han er rigtig god til at bekæmpe enårigt rapgræs med Kerb. Krumstrup havde tidligere en del enårigt rapgræs i markerne, og gennem forsøg har Thomas fået en stor ekspertise i anvendelsen af Kerb. Thomas og DSV var pionererne i udviklingen af Kerb, som er et nyttigt værktøj i dyrkningen af plænetyper af alm. rajgræs.

Thomas har haft besøg af mange tyske gæster, konsulenter og andre interesserede i dyrkning af alm. rajgræs. DSV er altid blevet godt modtaget og vi har altid set velpassede marker. Thomas er en meget behagelig personlighed at samarbejde med. Thomas er altid klar til en ekstra indsats, hvis det er påkrævet. Han har en humoristisk og sund kritisk indstilling til landbruget og livet, og er tillige en god ambassadør for DSV Frø Danmark A/S.

 

Erik Lundgreen,

Formand for Avlerforeningen DSV Frø Danmark


X
Denne side benytter sig af cookies for at fungere korrekt. En cookie er en lille datafil, der gemmes på din computer for at kunne holde styr på dit besøg og genkende computeren. En cookie er ikke et program og indeholder ikke virus. Når du lukker dette vindue, accepterer du automatisk, at vi benytter disse cookies.