DSV Frø Danmark A/S

Høsttips til frø

Kendetegn for græsfrøets modenhedsudvikling

  Kernen Vandindhold i frøeme Strå Drysning
Grønne umodne frø Mælkeagtig 40-45% Grønt Ingen
Tidl. grønmoden Voksblød 35-45% Grønt Ingen
Grønmoden Voksagtig 25-35% Grønligt Begyndende
Gulmoden Fast 20-25% Gulligt En del
Fuldmoden Fast/hård u. 20% Gult/tørt Stor

Hvornår skal der høstes?

  Dage fra skridning til blomstring Blomstringstid ca. dage Dage fra blomstring til skårlægning Dage fra blomstring til direkte høst
Alm. rajgræs 15 Ultimo juni, 7-10 dage 30* 35-40
Alm. rapgræs 20 Primo juni 20-23 -
Bakkesvingel 30 Primo juni, 8 dage 20-25* 30-33
Engrapgræs Flerklonede - spildsomme fodertyper (f.eks. Lato) 16 Medio juni 22-25 -
Engrapgræs Monoklone - ikke spildsomme plænetyper 16 Medio juni 25-30 30-35
Engsvingel 15 Medio juni, 3-4 dage 22 28-33
Hundegræs 21 Medio juni, 8 dage 23-27 -
Hvidkløver     23-28 efter hovedbestøvning -
Ital. rajgræs 15 Medio juni, 7 dage 28-30* 35-38
Rajsvingel 15 Medio juni 22-28 28-35
Rødkløver   Ultimo juli 38-42 44-50
Rødsvingel 21 Medio juni, 8 dage 25* 33-35
Strandsvingel 25 Medio juni, 5-8 dage 25 33-35
Timothe 19 Fra ultimo juni 35 -

*: Skårlægning frarådes normalt 

Vigtige krav til høstforberedelse

  • Undgå problemukrudt og forureninger

Foretag fraskæringer af randområder/pletter med ”forureninger”, og høst altid sådanne områder til sidst for at undgå unødig forurening!

I alm. rajgræs kan ”ikke-bekæmpet” spildkorn, kvik og tokimbladet ukrudt  eventuelt ”t ophøstes” 10-14 dage inden egentlig høst på tør jordbund, såfremt ukrudtet står op og frøet er gået passende i leje. Den høstede vare kan snittes og vil kun sjældent kunne udgøre en reel risiko for frøets renhed. Iblanding af uønskede græsser, ukrudtsfrø mv., kan også ske via maskiner, tørreri og transportsystemer, husk derfor grundig rengøring af dette - både før, under og efter høst!
 

  • Direkte høst eller skårlægning

I princippet kan alle frøafgrøder skårlægges, men forhold som bl.a. frøgræsart, jordens ensartethed og afgrødens almene lejesædsforhold, vejrlig omkring høst og ikke mindst ejendommens tørrerifaciliteter, kan være afgørende for valget  skårlægning eller direkte høst.

Typisk anvendte høstmetoder

  Alm. slåmaskine Skiveslåmaskine Selvkørende skårlægger Direkte høst Skårløfter
Alm. rajgræs x (1) x (1) x xxx  
Alm. rapgræs xxx xx      
Bakkesvingel     x, spildsom xxx  
Engrapgræs xxx xxx x (3) x (4) x
Engsvingel     xxx xx (2)  
Hundegræs     xxx    
Hvidkløver xxx xxx     x
Ital./hybrid rajgræs     xxx xx (2)  
Rajsvingel     xxx xx  
Rødkløver  xxx  xxx   xxx  
Rødsvingel     x (3) xxx  
Strandsvingel     xxx xx (2)  
Timothe     xxx    

X         Kan anvendes under visse betingelser

XX       Mindre anvendt metode, men kan anvendes

XXX     Oftest anvendt og meget velegnet

 

          (1)    Høst efter kort tids vejring

          (2)    Afgrøden skal være gået helt i leje

          (3)    Kun ”hængende” afgrøde med fare for dryssespild i stærk vind

          (4)    Kan anvendes i korte plænesorter

 

Skårlægning

Skårlægning foretrækkes i følgende tilfælde:

 
  • Ved spildsomme arter der normalt er stående ved høst og som har et højt vandindhold, når dryssespild sætter ind (timothe og hundegræs)
  • Hvor marken er uensartet og/eller delvist stående (engsvingel og strandsvingel, alm. rajgræs, ital. rajgræs/hybrid rajgræs)
  • Hvor det er nødvendigt af hensyn til tærskningen (rapgræsserne)
  • Rapgræsserne, der ofte afmodner meget uens, skårlægges oftest med skiveslåmaskine el. slåmaskine i dug for at reducere spildet. Ved skiveslåning er der endvidere mulighed for underskæring af afgrøden i fugtige vejrperioder.
  • Hvor tørrerikapaciteten  vanskeliggør en omgående efterbehandling med beluftning og tørring
  • Skårlægning af overmodne afgrøder bør foretages i dug
  • I ustabile vejrperioder kan skårlægning undertiden medføre risiko for at frøet ”tvinges”  til en længere vejringstid - med risiko for spiring i skåret.

Direkte høst

Direkte høst foretrækkes i følgende tilfælde

 
  • I afgrøder med ensartet fuld afmodning, hvilket forudsætter, at marken er jævnt gødet, lejesæden ens hen over marken, så dryssespild minimeres.
  • Kræver tørrerifaciliteter til omgående beluftning efter tærskning.
  • Ved direkte høst er vandprocenten i varen ofte højere end efter skårlægning, hvorfor fremkørselshastigheden (kapaciteten) ofte er lavere ved direkte høst.
  •  Renheden er ofte højere ved direkte høst kontra skårlagte afgrøder p.g.a. vandindholdet
  • Ved forekomster af kvik i marken er risikoen for at disse vil kunne findes i den høstede vare mindre ved direkte høst kontra skårlægning, hvor kvikfrøene ”tvangsmodnes”. Specielt i tidlige arter/sorter kan man ved en nænsom tærskning reducere indholdet af kvikfrø i varen.

Tidspunkt for skårlægning

Skårlægning skal helst ligge så tæt på balancepunktet mellem tilvækst i umodne frø og et uundgåeligt dryssespild ved skårlægning. Skårlægges for tidligt, mistes der tilvækst i frøet. Skårlægges der for sent, øges dryssespildet.

Vandprocenten i frøet vil på det rette skårlægningstidspunkt være omkring 30-40% i normalt høstvejr (højest i spildsomme arter).  Frøene vil da være voksagtige og en mindre del af frøene vil være løstsiddende, så der sker et mindre spild ved færdsel i marken. Marken ændrer på dette tidspunkt farvekarakter - afhængig af art.

 

Typiske kendetegn ved modenhed

For de enkelte frøarter er der særlige kendetegn til bestemmelse af skårlægnings- og høsttidspunktet. Dette tidspunkt er dog ud over arten, stærkt afhængig af sort, jordbundsforhold, klima, gødningsforhold mv. og kan derfor variere.

 

DET KORREKTE HØSTTIDSPUNKT ER, NÅR FRØSPILDET ER LIGE SÅ STORT SOM TILVÆKSTEN!

 
  Modner typisk Kendetegn ved modning
Alm. rajgræs Høst 20/7 - 15/8. Stor sortsvariation Evt. skårlægning Alm. rajgræs modner ret uensog bliver spildsom op i mod høst, hvis afgrøden ikke er gået ensartet i leje. Såfremt marken er gået ensartet i leje, bør direkte høst ikke påbegyndes for tidligt, da tilvæksten i frøene er relativ høj i de sidste dage inden høst. Modningen kendetegnes ved, at frøene løsner sig og let falder af ved et slag i hånden eller ved færdsel i marken. Det afslåede frø har en voksagtig konsistens. Flere sorter (især sildige) har på dette tidspunkt endnu et noget grønligt skær i strået.
Alm. rapgræs Skårlægning ca. 1/7 Afgrøden får et rødviolet skær og en del af frøene sidder løse. I kraftige marker kan modningen være noget uens, så de nederste toppe bevarer en grønlig farve til trods for, at frøet er modent. Ved modenhed er kernen fast og voksagtig. Er ret spildsom ved overmodenhed. Vejringstiden på skår er 10-14 dage.
Bakkesvingel 5/7 - 12/7 Høstes normalt direkte. Er høstmodent, når marken får et gulbrunt skær, frøene bliver faste og vandindholdet vil ofte være under 20%. Bakkesvingel er spildsom og bør høstes inden fuld modning. Ved for tidlig høst kan rentærskning og adskillelse på rystere være vanskeligt. Forudgående skårlægning kan anvendes, hvor tørrerifaciliteterne ikke tillader en nedkøling/tørring umiddelbart efter tærskning. En del af frøene vil på skårlægningstidspunktet falde af ved et let slag med toppen i hånden eller ved færdsel i marken. Undgå tykke skårlægningsskår for at fremme vejringen, som tager 8-12 dage.
Engrapgræs Skårlægning 1/7 - 10/7 Afgrøden får et gulligt til gulbrunt skær. Frøene i toppen falder af ved et let slag i hånden. Er ikke særlig spildsom. I kraftige marker vil de nedre frøtoppe blive forhalet i modenhedsudviklingen, når skårlægningen finder sted. Vejringstid på skår er 10-14 dage.
Engsvingel Skårlægning 8/7 - 15/7. Direkte høst 10/7 - 15/7 Skårlægning: Frøene begynder at drysse ved et let slag i hånden eller ved færdsel i marken. Kernen får en voksagtig konsistens, selvom strået endnu er grønligt (grønmoden). Vejringstid på skår er 4-8 dage. Høst hellere to dage for tidligt end for sent, da engsvingel er meget spildsom!
Direkte høst: Ca. 5-7 dage efter skårlægningstidspunktet. Er meget spildsom, hvorfor afgrøden bør være gået ensartet i leje ved direkte høst. En let/kraftig vind kan medføre stort dryssespild, hvis afgrøden "rejser sig".
Hundegræs Skårlægning 5/7 - 12/7 Ca. 25 dage efter blomstring skårlægges hundegræs. Frøene får da et gulbrunt skær. Bladene visner og frøene bliver voksagtige. Ved et let slag i hånden eller færdsel i marken falder frøene let af. Sidste del af modningsforløbet går ofte hurtigt, hvorfor daglige tilsyn må tilrådes. Er meget spildsom. Lang stub og bredt skår afsættes ved skårlægning for at forbedre vejringsforholdene. Vejringstid 12-14 dage for at sikre en høj spireevne.
Hvidkløver Skårlægning 5/7 - 12/7 Fra fuld blomstring/bestøvning til modenhed går der 21-28 dage. Skårlægningstidspunktet er senest 28 dage efter maksimalt bitræk (noter derfor altid datoen). Vejringstid på skår er ca. 5-8 dage. Ved høst bliver hovederne brune. Af de enkelte frøstilke i hovedet skal min. 25% af dem være brune (gerne halvdelen), og frøene skal være grøngule til gule. Skårlæg om muligt i en stabil vejrperiode, så en hurtig nedvisning kan opnås.
Ital. rajgræs 15/7 - 25/7 Kernen skal være fast og voksagtig. Vandprocenten vil ofte være høj (omkring 30-35%). Et vist dryssespild må accepteres. Noget spildsom, hvorfor tvemodne marker bør skårlægges. Vejringstid på skår er 3-7 dage.
Rajsvingel Skårlægning 15/7 - 25/7. Direkte høst 25/7 - 30/7  Kernen skal være fast og voksagtig. Vandprocenten vil ofte være høj (omkring 30-35%). Et vist dryssespild må accepteres. Noget spildsom, hvorfor tvemodne marker bør skårlægges. Vejringstid på skår er 8-14 dage.
Rødkløver Høst ca. 1/9 - 15/9 Rødkløver blomstrer over en lang periode fra midten af juli. Fra dette tidspunkt går ca. 5-6 uger til direkte høst efter forudgående nedvisning. Modningen kendetegnes ved, at hovederne bliver mørkebrune og frøene får et gult til violet skær ca. 8-12 dage efter nedvisningen.
Rødsvingel 12/7 - 20/7 Høstes normalt direkte. Er høstmodent, når marken får et gulbrunt skær, frøene bliver faste og vandindholdet vil ofte være under 20%. Det røde skær skal stort set være væk. Rødsvingel er normalt ikke særlig spildsom, men kan dog blæse af på udsatte arealer i opretstående afgrøder. Ved for tidlig høst kan rentærskning og adskillelse på rystere være vanskeligt. Forudgående skårlægning kan anvendes, hvor tørrerifaciliteterne ikke tillader en nedkøling/tørring umiddelbart efter tærskning. En del af frøene vil på skårlægningstidspunktet falde af ved et let slag med toppen i hånden eller ved færdsel i marken. Undgå tykke skårlægningsskår for at fremme vejringen, som tager 8-12 dage.
Strandsvingel Skårlægning 8/7 - 12/7. Direkte høst 12/7 - 17/7 Blomstrer midt i juni og er moden ca. 4 uger efter. Er meget spildsom ved høst, hvorfor uensartede og stående afgrøder bør skårlægges. Vejringstid på skår er 3-8 dage.
Timothe 25/7 - 1/8 Skårlægningstidspunktet er ca. 5 uger efter blomstring. Marken får da et brunligt udseende, den enkelte dusk bliver gråbrun, og i ca. halvdelen af duskene sidder frøene i den øverste ½-1 cm af dusken løse eller er faldet af. Ved fuldmodenhed sidder frøene meget løse. Vejringstid på skår er min. 14 dage. Direkte tærskning kan anvendes i overmodne afgrøder, men med risiko for beskadigelse af de umodne frø samt med højere vandprocent.

Vandprocenter, rumvægte, gns. rensesvind

  Typisk vandprocent ved direkte høst Råvarevægt kg pr. 10 liter Gns. rensesvind
Alm. rajgræs  20-25% 3,00 17%
Alm. rapgræs   1,50 44%
Bakkesvingel  15-18% 1,75 14%
Engrapgræs  15-20% 2,00 24%
Engsvingel  25-30% 2,75 16%
Hundegræs  10-15% 2,25 17%
Hvidkløver  15-20% 6,00 25%
Ital./hybrid rajgræs  25-35% 3,00 12%
Rajsvingel  25-35% 2,75 20%
Rødkløver  18-25% 5,00 20%
Rødsvingel  15-18% 2,00 13%
Strandsvingel  25-30% 2,50 14%
Timothe  18-26% 4,00 14%

Ikke alene vand- og rensesvindsprocenterne varierer naturligvis, men også rumvægten varierer efter sort og vækstforhold i den enkelte art og skal således tages som et fingerpeg om renvaren. Ved ”stort” indhold af tunge urenheder som f.eks. jord (muldvarpeskud), korn, afskallede frø og enårig rapgræs bliver rumvægten højere. Er rumvægten for lav, er der sandsynligvis for mange avner og andet skidt i, og undersoldet lukkes evt. lidt eller der sættes mere luft på soldene!

Husk på, at det lønner sig at levere en ”ren” råvare i form af lavere renseomkostninger. Frøfirmaets renseomkostninger pr. time øges med stigende antal urenheder i råvaren. Jo mere renstrået og ensartet en afgrøde er, jo højere renhed kan nås uden spild til følge i høst! Eksempelvis vil store mængder bundgræs alt andet lige medføre større rensesvind!

 

Grundindstilling af mejetærsker

Affalds-fraktioner

Skumsold:     Primært halm- og strådele

Rensesold:    Primært topskud og små stængeldele

Luft:               Primært avner, snuller og andre lette bestanddele

Bundsold:      Sand, små ukrudtsfrø (primært enårig rapgræs og andre støvlignende partikler)

Pinde-triør:   Strådele og kvik med stak

Ukrudts-triør: Primært enårig rapgræs og andet småukrudt samt afskallede græskerner. 

 

Vandprocenter

Husk straks efter tærskning at få frøet kølet ned. Der blæses konstant på frøet med kold luft i 2-3 døgn for at stoppe åndingen. Derefter kan selve tørreprocessen begynde med tilsætning af varme.

 

Normer for vandindhold iflg. kontraktbetingelserne: 

  • Græsfrø: Leveret inden 1. sept. max. 12% vand og leveret efter 1. sept. max. 13%
  • Kløverfrø: max. 12%
 

- husk på, at nedtørret frø kan ”slå sig”, ligesom det er velkendt for kornafgrøderne. Tør derfor varen 1-1½% længere ned end angivet.

Efter endt tørring og nedkøling, bør blæseren og sidekanalerne lukkes. Det er for at undgå, at der trækker unødig fugtig luft med ind i lagervaren, hvilket kan hæve vandindholdet igen!

 

Egenkontrol af vand-indhold

Egenkontrol af vand-indhold i frøvaren (”Ovn-prøven")

 

En simpel, men rimelig sikker metode til at kontrollere vandprocenten i råvaren er følgende:

 

Udtag en repræsentativ prøve på 1.000 g (afvejes nøjagtigt). Frøet hældes i en stanniolbakke og sættes i en forvarmet ovn (120-130 oC) i 1 time. Prøven sættes til afkøling i 30 min. under tætsluttende låg. Prøven vejes herefter igen og vandprocenten kan udregnes:

 

Eks.     Indvejet vægt:            1.000 g

           Vægt efter tørring:         875 g

           1.000 g – 875 g    =       125 g

 

           125 x 100 / 1000 =      12,5%

         

Husk dog på, at det altid er prøven ved levering/afhentning, der er gældende!

Send altid en eller flere vandprøver ind inden levering for at sikre, at frøet er tørt inden levering.

Vi har blot behov for ca. 20-25 gram frø for at kunne udføre vandprøven.

   

Firmakontrol af vand-indhold

Firmakontrol af vand-indhold i frøvaren:

Ønsker man vandprocenten kontrolleret hos firmaet inden levering, er det naturligvis vigtigt, at prøven også her er repræsentativ. Husk dog på, at det også altid er vandprøven udtaget ved modtagelse, som er gældende.

Udtag f.eks. prøven 10-20 forskellige steder i lageret (i alle dybder), -  bland prøven godt og udtag ca. 20-25 gram (svarer ca. til en håndfuld). Fyld prøven i en plastpose, bind en knude på posen, så fordampning undgås. Send den til DSV Frø Danmark, Energivej 3, 7500 Holstebro eller til DSV Frø Danmark, Hunsballevej 6, 4200 Slagelse. Vi ringer tilbage med resultatet dagen efter modtagelsen.

 

Nødvendigt tørreri-areal

    Lagtykkelse, cm 80 cm 120 cm 80 cm                                         
  Vand% ved indlægning under 20% Under 20% 20-30% Over 30% Gns. vægt
  Gns. råvare kg/ha m 3/ha m 3/ha m 3/ha m 3/ha  kg/m 3          
Rødkløver 450  1,0 1,0           500                              
Hvidkløver 700  1,2 1,5     600
Timothe 650  1,6 2,0     400    
Alm. rajgræs 1650 5,5   4,6 6,9                 300
Ital./hybrid rajgræs 1900 6,3   5,3 7,9 300
Hundegræs 1500 6,7  8,4 5,6   225
Engsvingel 1300 4,7  5,9 4,0   275
Strandsvingel 1700 6,8  8,5 5,7   250
Rødsvingel 1800 9,0  11,3 7,5   200
Rajsvingel 1200 4,4 5,5 3,7   275
Bakkesvingel 1350 7,7 9,6 6,5   175
Alm. rapgræs 1600 10,7  13,3 8,9   150
Engrapgræs 1600 8,0  10,0 6,7   200

Luftmængde

Til arter som rødsvingel, bakkesvingel og engrapgræs kræves der minimum 1.200-1.400 m 3 luft pr. time pr. ton frø, da der normalt høstes med vandindhold under 20%.

Til rajgræsser, engsvingel, rajsvingel og strandsvingel kræves minimum 1.500-1.700 m 3 luft pr. time pr. ton frø. Luftgennemstrømningen (lufthastigheden) i frøpartiet bør være ca. 0,1 m/sekund.

 

Eksempel på beregning af tørreareal og luftmængde i alm. rajgræs:

 

Kvantum:                              10 tons

Vægtfylde:                            ca. 300 kg/m 3

Lagtykkelse:                         1,0 m

 

Nødvendigt tørreareal:   10.000 kg / 300 x 1,0  =  33 m 2

 

Luftmængde:   10 tons x 1.500 m 3/t = 15.000 m 3/t

 

Luftmængde pr. m 2:      15.000 m 3/t / 33 m 2 = 450 m 3/t

 

Lufthastighed:   450 m 3 / 3.600 sek. = 0,13 m/sek.

   


X
Denne side benytter sig af cookies for at fungere korrekt. En cookie er en lille datafil, der gemmes på din computer for at kunne holde styr på dit besøg og genkende computeren. En cookie er ikke et program og indeholder ikke virus. Når du lukker dette vindue, accepterer du automatisk, at vi benytter disse cookies.