BLOMSTER- & BESTØVERBRAK MED GRÆS

PDF PRODUKTARK

Beskrivelse

"Blomster- & Bestøverbrak med græs" er en blanding, der kan anvendes til både Blomsterbrak og Bestøverbrak til 4% udtagning eller til biordningen (med ekstra tilskud til Bestøverbrak).

Blandingen indeholder både en- og flerårige arter, så den lever op til det 2-årige aktivitetskrav.

I blandingen er der hele 15 arter, hvoraf 10 er på Landbrugsstyrelsens artsliste til Bestøverbrak.

Blandingen indeholder rødsvingel og kan med fordel vælges. hvis arealet skal overgå til slåningsbrak efter to år med f.eks. Blomsterbrak.

Inden 30. april skal der foretages en mekanisk jordbehandling og udsås en blomsterblanding af frø- og nektarproducerende plantearter.
Husk en omhyggelig jordbearbejdning giver også for Blomster- og Bestøverbrak det bedste resultat.

Blandingen blomstrer over en lang periode og er til gavn for insekter, dyreliv, diversitet, landbrugets image og er en fryd for øjet.

Blomster- & Bestøverbrak med græs består af:

  • Oliehør*
  • Boghvede*
  • Solsikke
  • Fodervikke
  • Olieræddike
  • Honningurt*
  • Blodkløver*
  • Rødkløver*
  • Hvidkløver*
  • Kællingetand*
  • Lucerne*
  • Cikorie*
  • Lancet vejbred
  • Kommen*
  • Rødsvingel 

*: plantearter på Landbrugsstyrelsens artsliste til Bestøverbrak

Udsædsmængden er 8 - 10 kg/ha.

Blandingen fås i 10 kg sække.

  • 2 årig blanding med græs
  • Overholder krav til Blomster- og Bestøverbrak på arealer til 4% udtagning
  • Kan også anvendes som Bestøverbrak i bioordning