DSV Frø Danmark A/S

Rekordpriser på frø der blev høstet i 2012

En bonus på 3,5 procent for høsten 2012 bringer frøprisen op på 12,19 kr. pr. kg i gennemsnit til avlere, som leverer frø til DSV Frø Danmark A/S (tidligere Hunsballe Frø A/S).  

DSV Frø Danmark A/S (tidligere Hunsballe Frø A/S) udbetaler nu en ekstra bonus på 3,5 procent for frø af høst 2012 til de  frøavlere, som leverer frø til selskabet.

- Med bonussen slår græs- og kløverfrøpriserne for 2012 en ny rekord, idet den pris, vi har udbetalt for kløver- og græsfrø af høst 2012 inkl. bonus, for alle arter beløber sig til 12,19 kr. pr. kg frø i gennemsnit, siger adm. direktør Jens Holstborg, DSV Frø Danmark A/S.

- Det er første gang i Danmark, at gennemsnitsprisen for kløver- og græsfrø er over 12 kr. pr. kg. Det er vi både stolte af og meget tilfredse med.

Særdeles positivt marked

- Det internationale græs- og kløverfrømarked udviklede sig særdeles positivt i 2012/2013 med et godt salg til høje priser. 

- Vi oplevede både et godt salg på vores hjemmemarkeder i Danmark, Tyskland og Holland samt på eksportmarkederne, tilføjer Jens Holstborg. - Vores virksomhed er nu blevet fuldt integreret i Deutsche Saatveredelung (DSV) koncernen og bonus-udbetalingen støtter op om DSV’s strategi om at være en stærk aktør i Danmark og fortsat udvikle vores danske frøproduktion, fastslår Jens Holstborg.

X
Denne side benytter sig af cookies for at fungere korrekt. En cookie er en lille datafil, der gemmes på din computer for at kunne holde styr på dit besøg og genkende computeren. En cookie er ikke et program og indeholder ikke virus. Når du lukker dette vindue, accepterer du automatisk, at vi benytter disse cookies.