
Heste Strukturgræs er en specialblanding, der er beregnet til heste, der dårligt tåler de almindelige hesteblandinger og til heste, der har behov for strukturrigt græs.
Problemet med de almindelige hesteblandinger kan for visse heste være, at de ikke tåler rajgræssets høje indhold af sukker - især fruktan. Dette kan resultere i forfangenhed, som er en smertefuld lidelse, der går i hovene og i værste fald kan hestene dø heraf.
Husk uanset valg af blanding, at hestene langsomt skal tilvænnes forårsgræsset.
Heste Strukturgræs indeholder flere græsarter, der bidrager med struktur og blandingen er velegnet til wrap, hø og afgræsning.
Andel | Arter og sorter |
---|---|
15% | Alm. rajgræs, sildig - Ensilvio/Rossera |
20% | Strandsvingel - Swaj |
20% | Timothe - Ragnar |
20% | Engsvingel - Liherold |
5% | Rødsvingel - Reverent |
15% | Engrapgræs - Lato/Limagie |
5% | Hundegræs - Donata |
Udsædsmængde | |
---|---|
Udsædsmængde i dæksæd om foråret er: | ca. 25 kg/ha |
Udsædsmængde ved udlæg i renbestand: | ca. 30 kg/ha |